Nyheder

Vi skal passe på vores drikkevand i Løjt – ikke bare bruge løs og ikke fylde vores jord med forurening.

Løjt vandværks bestyrelse er meget opmærksom på arbejdet med at etablere et Nyttiggørelsesanlæg (deponi) ved Bodum, hvor der er planer om at deponere forurenet jord.

Du har sikker set og læst i dagspressen at hovedstadsområdet advarer om risikoen for vandmangel, prognosen vise at der i 2040 kan mangle op til 12 millioner kubikmeter vand, hvis der ikke sker noget nu. Det svarer til hele Odenses årlige vandforbrug.
Problemet i hovedstadsområdet skyldes at de finder pesticider og PFOS i deres boringer og derfor kommer til at mangle rent drikkevand.

Ålborg Forsyning har stigende koncentrationer af nitrat i grundvandet, og derfor vil det i en periode blive nødvendigt at rense drikkevandet for at minimere indholdet af nitrat, så forbruger forsat kan få rent drikkevand, det kommer til at koste hver forbruger i Ålborg ca. 1.000 kr. årligt.
Nitrat (kræftfremkaldende) stammer primært fra gødning som bliver anvendt til planteavl, derfor kan det reduceres ved at ændre på gødnings mængde m.m.  Ålborg Forsyning vil langsigtet opkøbe jord og indgå samarbejde med landmænd om at løse problemet.

Hvis Nyttiggørelsesanlæg ved Bodum bliver vedtaget og der de næste mange år dagligt vil blive tilført forurenet jord i store mængder og grundvandet, ikke vil blive beskyttet mod nedsivning af forurening,

Så kommer vi til at pumpe denne forurening op i vores boringer i Løjt og Genner vandværk.
Vandet kan måske renses eller vandværket kommer til at finde ny kildeplads hvor der kan hentes vand fra.

Helt sikkert er det at det er vandværkets forbruger (Dig) der kommer til at betale prisen for at rense vandet eller etablere nye boringer.

Vi i vandværkets bestyrelse forsøger at komme i dialog med kommunens politiker og forvaltning, men det har vi ikke let ved, vi bliver ikke hørt og set som en  part i etablering af Nyttiggørelsesanlæg i Bodum, men vi forsætter med at kæmpe – for at vi i Løjt kan havde rent drikkevand direkte op af jorden.

Det skal I som forbruger hjælpe os med, der er valg til kommunalbestyrelsen til November, spørg den politikker i vil stemme på om deres holdning til drikkevand i Løjt.

Privat brug af sprøjtemidler i parcelhushaver udgør en voksende trussel mod drikkevandet i byerne. Mens landbruget får påbud om brug af pesticider, er der desværre ikke de samme krav til private borgere. Dette gør privat brug af sprøjtemidler til et stort problem.

Vi håber, at flere vil tage ansvar for at beskytte vores grundvand ved at reducere brugen af kemikalier på deres egne grunde.

Løjt Kirkeby Vandværk og BNBO

Løjt Kirkeby Vandværk har 4 boringer placeret inde i byen, og kommunen skal konkret vurdere behovet for beskyttelse mod erhvervsmæssig brug af pesticider i disse områder.

Vandværket har i 2023 købt en lille mark (landbrugsjord) i vores BNBO, som nu er omdannet til Vandværkets Naturgrund.

Dette betyder, at vi har fjernet en potentiel risiko for vores drikkevand. Men i BNBO, der omfatter parcelhushaver og små virksomheder, er situationen en anden.  I nogle tilfælde ligger private haver kun 10 meter fra boringen. Her er der desværre ikke et statsligt krav om indsats lige som der er for landbrugsjord.

Vi opfordrer alle til at overveje, om det virkelig er nødvendigt at bruge pesticider i deres have. Det er vigtigt at forstå, at sprøjtemidler fra private parcelhushaver kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for vores drikkevand, det vand der kommer ud af din egen vandhane.

Der er desværre ikke et statsligt krav om indsats i private haver, men vi arbejder aktivt for at få kommunen til at inkludere dette i deres indsatsplan.

Vi opfordrer alle til at overveje, om det virkelig er nødvendigt at bruge pesticider i deres have. Det er vigtigt at forstå, at sprøjtemidler fra private parcelhushaver kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for vores drikkevand.

Sammen kan vi sikre rent og sikkert drikkevand for alle.

Løjt Kirkeby vandværk generalforsamling

Mandag den 17. marts kl. 19:00 i Løjt Forsamlings- og Kulturhus

Generalforsamlingerne afvikles jf. foreningernes vedtægter.
Dagsorden for Løjt Kirkeby Vandværks ordinære generalforsamling:
• Valg af dirigent
• Bestyrelsens beretning
• Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
• Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse
• Behandling af indkomne forslag
Skal være tilsendt bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen
• Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
• Valg af revisionsselskab
• Eventuelt

Der afholdes generalforsamling sammen med Løjtland Fællesråd som afvikles først og derefter Løjt Kirkeby Vandværk.

Vandværket er vært med kaffe og brød.

Vi forventer fra vandværket at kunne lave et spænde indslag sidst på aftenen, om brug af vore vand !

De nye anbefalinger om styrket beredskab handler også om, at drikkevand er en kritisk ressource, som hver enkelt borger skal forholde sig til.

Løjt Kirkeby Vandværk minder om, at vand fra hanen er både billigere og bedre end flaskevand.

Derfor er det ikke nødvendigt at købe en masse flaskevand for at være beredt.

Vand fra hanen koster ca. 0,01 kr. pr. liter, det billigste flaskevand koster ca. 2,25 kr. pr. liter.

Køb en vanddunk i passende størrelse og fyld den med godt, koldt vand fra hanen. Det skal bare opbevares køligt og mørkt, så kan vandet holde sig i flere måneder.

Løjt Kirkeby Vandværk har for et par år siden anskaffet en nødgenerator, så vi kan producere vand og sende det ud til din vandhane, hvis strømmen bliver afbrudt.

Det har vi gjort for at have stor forsyningssikkerhed til jer forbrugere, som ejer vandværket.

Men er der ikke strøm i flere døgn, vil vi løbe tør for brændstof til nødgeneratoren, og vandforsyningen vil afbrydes.

Vi mener ikke, der er grund til panikhandlinger, og Beredskabsstyrelsen understreger, at der ikke er nogen grund til at haste ud og handle en masse ind.

Husk på, at det vand, der kommer ud af vandhanen, er mere rent, end det du kan købe på flaske.

Drikkevand fra vandværket skal opfylde nogle MEGET strenge krav til mikrobiologi og kemisk renhed (Drikkevandsbekendtgørelsen).

Vand på flaske hører ind under fødevarelovgivning, og der stilles slet ikke samme krav.

Målinger viser, at der kan være flere bakterier og mere kemi i flaskevand, end der er i dansk vandhanevand. Mængden er dog ikke stor, og der er normalt heller ikke problemer.

Men hvorfor betale en høj pris for noget, der er dårligere end det, du kan tage direkte fra din vandhane?