Prøv lige at læse de her tre nye navne højt, som vi fremover skal holde øje med i vores drikkevand:
N-[4-(ethylamino)-6-hydroxy-1,3,5-triazin-2-yl]-2-methylalanin (LM4)
6-Amino-1,3,5-triazin-2,4-diol (LM1)
N-(4-amino-6-hydroxy-1,3,5-triazin-2-yl)-2-methylalanin (LM2)
Hvis du fik knude på tungen, så tag det roligt – vi på vandværket kan heller ikke udtale det! Vi kalder dem bare LM1, LM2 og LM4 i dagligdagen. 
Det kan lyde teknisk og måske lidt skræmmende, når kemien rykker tæt på. Men bag de lange navne ligger der en grundighed, som er til for at passe på os alle sammen.
Vi har allerede tjekket for de tre “tungebrækkere”. Eurofins har været forbi og tage vandprøver, og vi kan berolige vores forbrugere med, at ingen af de tre stoffer er at finde i vores lokale vand fra Løjt Vandværk. 
Vi holder skarpt øje med bogstavkombinationerne, så du trygt kan tappe vand direkte fra hanen.
Det er noget af det reneste, der findes, og det opfylder verdens skrappeste krav til drikkevand, sådan er relger i Danmark og det er vi glade for på vandværket.
Du kan altid se resultaterne af vores vandprøver her:
